Gode råd

Vi vil rigtig gerne have, at du får det bedst mulige salg ud af din tid hos os. Derfor har vi her samlet nogle af de gode råd til et bedre salg, vi har erfaret. Følger du disse råd, er du godt på vej til et bedre salg. 1. En pæn stand sælger bedre end […]

Vi vil rigtig gerne have, at du får det bedst mulige salg ud af din tid hos os. Derfor har vi her samlet nogle af de gode råd til et bedre salg, vi har erfaret. Følger du disse råd, er du godt på vej til et bedre salg.

1. En pæn stand sælger bedre end en rodet stand.  

Jo mere overskuelig din stand er for en potentiel køber, des mere indbydende vil den være. Det er dog vigtigt, at standen heller ikke bliver for tom. Er du i tvivl om det ene eller det andet gør sig gældende for din stand? Så hiv fat i vores søde personale. De vil rigtig gerne hjælpe dig. Løbende opfyldning og udskiftning af varer på standen sikrer, at den altid fremstår ny og aldrig kommer til at se tom ud. Det er ikke tilladt at ændre på standes udformning dvs. påmontere eksempelvis ekstra hylder o.lign. Det er heller ikke tilladt at stille varer andre steder end på sin stand.

2. God prismærke-skik

Det er god prismærke-skik at beskrive tydeligt, hvad det er for en vare, du vil sælge. På den måde kan butikspersonalet sikre, at det er det rigtige prismærke, der sidder på den rigtige genstand. Hvis du beslutter dig for at ændre prisen på en vare SKAL du påsætte nyt prismærk. Personalet accepterer nemlig ikke en vare med overstreget pris. Det gør vi ikke, fordi vi gerne vil sikre os, at du får den pris for dine varer, som du beder om.

3. Brug manillamærker til varer, hvor mærket er svært at sætte fast.

Manillamærker er som sendt fra himlen, når man skal sælge tøj. Det er ikke alt materiale, vores prismærker sidder lige godt fast på. Da vi ikke sælger ting uden prismærke, kan det derfor være smart at sætte prismærket på et manillamærke. Det er nemlig dit ansvar at prismærket sidder ordentligt fast, og på denne måde er du også sikker på at salget går igennem. Det er ikke tilladt at sætte prismærker på bøjlerne. Vores manillamærker er både bæredygtige og billige, dem kan du læse mere om her. Du kan også sagtens lave dine egne af f.eks. et sæt spillekort fra Kirppu eller af karton som Sabina Hayes giver opskrift på her.

4. Markedsfør din stand på Facebook eller andre sociale medier.

Vi gør, hvad vi kan for at markedsføre alle – men det er ikke altid muligt. For at forbedre dit eget salg, kan du derfor selv markedsføre din stand. Det kan du gøre ved at dele billeder af dine ting på vores Facebook sider. Du kan også lægge det ud på dine egne sociale medier. Hvis du deler din stand på Instagram, så tag os med: @kirppudk. På den måde, kan vi bedre videredele dine billeder. Samtidig dukker du også op på vores profil i vores ‘taggede billeder’.

5. Du kan sikre dig mod tyveri ved at leje alarmer i butikken.

Vi gør rigtig meget for at mindske mængden af tyveri. Blandt andet har vi i alle vores butikker video-overvågning, besøg af butiksdetektiver og personalet bliver trænet i, hvordan man spotter og håndterer tyveri. Du kan hjælpe os med at sikre dine varer ved at sætte alarmer på de af dine ting, der har ekstra værdi. Vi har tre typer af alarmer til forskellige behov.

Det var vores gode råd til et bedre salg. Er du klar til at booke stand nu? Så kan du gøre det her.