Betingelser

På denne side finder du de betingelser, der gør sig gældende, når du handler med eller hos Kirppu. Ligeledes kan du her læse vores generelle regler for god loppeopførsel – overholdelse af disse giver god loppekarma og sikrer, at Kirppu Loppesupermarked bliver ved med at være den gode oplevelse det er for alle.

Leje af stand

En stand kan lejes i vores butik eller via vores hjemmeside www.kirppu.dk.

Ved begrebet ’stand’ forstås et af Kirppu prædefineret areal.

Når du lejer en stand, kan du sætte dine varer op aftenen før eller på din første lejedag i løbet af åbningstiden. Se tidspunkter på forsiden af lejeaftalen.
Lejen betales forud, når du booker i butikken eller på www.kirppu.dk. Priser fremgår af den til en hver tid gældende prisliste. Endeligt afregnes der 19% af omsætningen.

Du kan leje plads på vores podier(gulvområde) til varer, der er for store til at være på standen. Til billeder/spejle/malerier mm. kan der lejes plads i vores galleri. Der afregnes 19% af omsætningen. Leje af podier(gulvområde) og galleriplads kan kun ske i forbindelse med standleje.

Fortrydelsesret ved køb på Internettet

Når du bestiller en stand hos Kirppu på Internettet, har du 14 dages fortrydelsesret. Såfremt du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du møde op i den butik, hvori du har bestilt din stand – her vil du kunne få dine penge retur. Du skal medbringe din kvittering. Bemærk venligst, at dette skal gøres senest 14 dage fra, at du har bestilt, dog senest dagen før lejeperioden starter.

Fortrydelsesret ved køb i butik

Når du bestiller en stand i butikken, er der ingen fortrydelsesret. Alle solgte kommissionsvarer er uden returret. Elektronik der ikke kan testes i butikken, kan der, ved udfyldelse af elektronikseddel, gives 24 timers reklamationsret på. Ved eventuelle krav fra køber af en vare, f.eks. at varen er en kopivare, varen er defekt eller varen har skjulte fejl/mangler, kan varen blive taget retur og salget blive tilbageført og modregnet i standlejers salg. Alle varer kan fortrydes og returneres, hvis varen endnu ikke har forladt butikken.

På standen

Varer må kun placeres på standen og ikke i gangarealet eller andre steder uden forudgående aftale. Vi stiller gratis bøjler til rådighed.

Af hensyn til loppemarkedsånden må der kun sælges brugte varer i butikken. Private må gerne sælge nye varer i mindre omfang som f.eks. et fejlkøb, en gave man ikke har åbnet – der må ikke sælges partivarer. Kontakt butikken ved tvivl.

Dagligvarer, fødevarer, ulovligt kopierede produkter, partivarer, alkohol, tobak, våben, farlige materialer eller pornografisk materiale. Derudover forbeholder vi os ret til at fjerne varer, der vurderes som upassende, kontroversielle eller stridende mod vores retningslinjer og gældende lovgivning.

Varer uden prismærkning eller glemte varer vil blive placeret på en ”Lost & Found” stand i butikken, hvor varen står i 14 dage og derefter tilfalder Kirppu.
Det er kun tilladt at bruge prismærker udleveret af Kirppu. Vi accepterer ikke andre prismærker. Prismærkerne skal udfyldes med en detaljeret beskrivelse og pris. Har du brug for at ændre en pris på en vare, skal du påsætte et nyt prismærke. Kassen accepterer ikke overstregede eller omskrevne prismærker. Reklamer som f.eks. visitkort og brochurer må ikke forefindes på standen og vil blive fjernet og destrueret.

Der må ikke handles internt mellem kunderne, al handel SKAL foregå via kassen, eventuel overtrædelse af dette kan medføre bortvisning.

Udsalg på stand

Såfremt du ønsker at holde udsalg på standen, skal du informere personalet. Du kan vælge mellem 25%, 50% eller 75% udsalg. Personalet opdaterer vores IT-system og udleverer et udsalgsskilt, som skal placeres på standen. Skal rabat fjernes eller mindskes, gøres dette kun gældende fra næste åbningsdag.

Sikring af varer

Du kan leje alarmer til dine varer. Priser fremgår af den til en hver tid gældende prisliste, og gælder for lejeperioden eller til varen er solgt. Alarmer må ikke forlade butikken. Du har mulighed for at få 1-2 produkter i aflåst glasmontre ved kassen, såfremt der er plads.

Ansvar

Du er ansvarlig for oprydning på din stand, en service med daglig oprydning kan tilkøbes. Kirppu er ikke ansvarlig for tabte, stjålne eller ødelagte varer. Vi forsøger at undgå tyveri ved almindelig årvågenhed, butiksdetektiver, alarmer og videoovervågning. I tilfælde af brand eller vandskade er Kirppu ikke erstatningsansvarlige, men dette kan være dækket af din egen indboforsikring.

Udbetaling af tilgodehavende

Dit tilgodehavende for solgte varer overføres til din konto senest 18 bankdage efter endt lejeperiode. Er standen lejet i 8 uger eller længere afregnes tilgodehavende løbende måned +15 dage (eller førstkommende bankdag derefter).

Udløb af lejeperiode

Lejeperioden fortsætter IKKE automatisk. Hvis du ønsker at fortsætte lejeperioden, kan vi ikke garantere samme stand. Hvis du vil sikre dig samme stand, er det vigtigt, at du booker eller reserverer perioden allerede ved aftales indgåelse. Alle reservationer skal betales min. 7 dage før start, da standen ellers kan blive lejet ud til anden side.

Når lejeperioden udløber og du tømmer din stand, vil en medarbejder kontrollere varerne der tages med hjem og derfor må prismærker ikke fjernes fra varerne. Du kan blive spurgt om billede-ID eller lejeaftale/Internet bekræftelse.

Din stand skal tømmes den sidste dag i din lejeperiode, se tidspunkt på forsiden af lejeaftalen.

Hvis standen ikke er tømt ved udgangen af lejeperioden, vil Kirppu tømme standen. Der vil blive opkrævet et gebyr for tømningen i henhold til den til hver tid gældende prisliste. De tømte varer vil blive opbevaret uden nogen form for sikkerhed i én uge, hvorefter de vil blive Kirppus ejendom. Evt. ekstraomkostninger til bortskaffelse betales af standlejer.

Ejendomsret

Sælgeren indestår for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at råde over og sælge varerne. Standlejer indestår for evt. krav overfor Kirppu.

Sikkerhed, fortrolighed og persondatapolitik

For at kunne indgå aftale med os, har vi brug for en række oplysninger som: Navn, adresse, telefonnumre, e-mail, kontonummer m.m. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere vores vare/service til dig. Personoplysningerne registreres hos Kirppu og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Standlejer er forpligtet til at vedligeholde egne stamoplysninger på ”Mit Kirppu”. Vi opbevarer dine oplysninger strengt fortroligt og opfordrer dig som standlejer til at behandle logininformation og password til ”Mit Kirppu” med største fortrolighed. Vi henviser til vores ”Persondatapolitik” på vores hjemmeside. Såfremt lejer krænker tredjemands ophavsrettigheder, varemærker, figurmærker eller tilsvarende, er Kirppu berettiget til at videregive persondataoplysninger om lejer til den krænkede part. Vi samarbejder med Politiet, SKAT og andre myndigheder i forbindelse med evt. efterforskning.

Øvrige betingelser

Kirppu forbeholder sig ret til modregning i nuværende og fremtidige tilgodehavender på stande på tværs af alle butikker. Kirppu forbeholder sig ret til at bortvise kunder. Ved brud på lejebetingelser returneres forudbetalt standleje ikke. Kirppu forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, lukkedage og indretningen af butikkerne. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer og udarbejde tillæg til disse vilkår.

Kirppu – www.kirppu.dk – tlf. 70 25 00 12 – lejeaftale version 4.3