FAQ

Der kan være en del spørgsmål forbundet med at starte noget nyt ud. Sådan er det altid. Derfor har vi forsøgt at samle de spørgsmål, der går mest igen her. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os eller spørge vores søde butikspersonale. Hvor stor er en stand?  Vores stande består af to […]

Der kan være en del spørgsmål forbundet med at starte noget nyt ud. Sådan er det altid. Derfor har vi forsøgt at samle de spørgsmål, der går mest igen her. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os eller spørge vores søde butikspersonale.

Hvor stor er en stand? 

Vores stande består af to fag, og det, vi typisk hører, er, at de er væsentlig større end folk antager. Målene variere lidt afhængig af, hvilken butik du booker hos. Det gør de, fordi vi, som alle andre, har været i udvikling.

Kan man sælge både tøj og andet på en stand/hvad hvis man ikke vil sælge tøj? 

Vores stande er næsten ligeså fleksible som vores medarbejdere! Det vil sige meget. Du kan selv vælge om du vil have to fag med hylder, to fag med bøjler eller en kombination. Derudover tilbyder vi mulighed for at få sat ekstra bøjlestænger op i børnehøjde. På den måde kan du få plads til endnu mere børnetøj på en stand.

Hvordan laver man prismærker? 

Prismærker kan laves på app’en eller via Mit Kirppu. Du skal udfylde pris, antal og en udførlig beskrivelse med 3 informationer om varen. Du kan se en udførlig guide her.

Kan man prutte om prisen?

Hos os slipper du for at prutte om prisen, prisen er nemlig sat af standlejerne på forhånd og de er ufravigelige.

Hvor står xx henne/Har I en xx? 

Vi får hver dag tusindvis af varer ind i vores butikker, og derfor kan det være rigtig svært at komme med et konkret bud, hvad vi har – og hvor det står. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge personalet, men det bedste råd, vi har, er at gå på opdagelse igennem de mange stande. Måske du finder mere, du ikke kan leve uden end bare lige det, du troede, du manglede.

Har I solgt min xx? For den er ikke på min stand

Alt hvad vi har solgt af dit, vil du kunne se under ‘Salg’ på app’en ‘Mit Kirppu – Katjiing’ eller ‘Mit Kirppu’ her på hjemmesiden. Hvis ikke det fremgår her, og du ikke kan finde det på din stand – så frygt ikke! Det har højst sandssynligt forputtet sig. Vi anbefaler, du starter med at kigge på standene med Lost & Found. Finder du ikke dine ting her så henvend dig i kassen, det søde personale skal nok gøre alt i deres magt for at finde din forliste skat.

Hvornår får jeg mine penge/Hvordan fungerer det med udbetaling af tilgodehavende? 

Det kommer an på, hvor lang tid, du har booket din stand. Som udgangspunkt bliver pengene udbetalt 18 hverdage efter endt standleje. Det kan du læse meget mere om under betingelser.

Har I et toilet? 

Det kan du tro, vi har – og vi låner det også gerne ud, så længe du husker at stille det tilbage. Du får fat i nøglen til toilettet ved at henvende dig i kassen.

Hvornår lukker I? 

Du kan altid finde vores åbningstider her.

Hvor lang tid må man parkere?

Parkeringsreglerne varierer afhængigt af, hvilken butik du besøger. Det er altid en god ide at orientere sig om de gældende parkeringsregler inden man går på loppejagt. Kan man ikke finde nogen skiltning, spørger man bare det søde personale.

Hvor meget har jeg solgt for?

Du kan altid følge med i, hvor meget du har solgt for både på ‘Mit Kirppu’ – og i vores app ‘Mit Kirppu – Katjiing’. Du finder dit salg under ‘Salg’.

Hvorfor har jeg ikke fået mine penge udbetalt?

Kirppu sætter dine penge til udbetaling den dag (eller næstkommende hverdag), der står i ‘Mit Kirppu’. Har du en anden bank end vores, kan der derfor gå en dag eller to, før de står på din konto.

Hvordan fungerer det her – når man har noget der skal sælges?

Sådan helt kort forklaret: du booker en stand, laver dine prismærker, sætter dem på dine varer og stiller dine varer op på din stand – så sørger vi for resten. Vil du gerne have det uddybet lidt mere? Så kan du læse om det her.

Har I et spejl?

Det kan du tro – du finder spejle i vores prøverum.

(i disse coronatider)..lukker I ned?

Hvis regeringen kræver det, lukker vi selvfølgelig ned. Forevigt? Nej da! Vi har nu prøvet det af flere omgange, og vi har helt styr på, hvordan det skal forløbe, så det for dig bliver så gnidningsfrit som muligt. Du kan derfor helt roligt booke din stand her.