En hilsen fra butikschefen
Hej og velkommen til Kirppu Aalborg!
Jeg hedder Rikke Selmer Krogh, og jeg har været en del af Kirppu siden januar 2025. Det bedste ved at være butikschef i Kirppu Aalborg er hverdagen med alle de glade kunder, der nyder at gå på opdagelse i butikken. Man kan tydeligt mærke, når folk hygger sig, og den gode stemning smitter både af på andre kunder og på personalet.
I vores genbrugsbutik i Aalborg finder du tusindvis af genbrugsvarer, som løbende bliver skiftet ud. Derfor er der næsten altid noget nyt at opdage blandt de mange stande, glasmontre, podier og minigulvpladser. Her kan du finde alt fra tøj og boligting til små skatte og helt uventede genbrugsfund.
Et af de sjoveste fund, jeg har været med til at sælge, var en flagstangsrenser, som blev solgt gennem vores online showroom. Det er netop den slags finurlige ting, der gør det sjovt at gå på genbrugsjagt i Kirppu Aalborg.
Uanset om du kommer forbi for et hurtigt kig eller en længere tur gennem butikken, er du altid velkommen.
Vi glæder os til at se dig i Kirppu Aalborg!
Rikke Selmer Krogh
Butikschef, Kirppu Aalborg
Rikke Selmer Krogh Butikschef, Kirppu Aalborg
