På årets sidste sommerdag kan man fejre fødselsdag sammen med Kirppu Valby, når butikken holder fødselsdagsfest lørdag d. 31. august. Der er masser af feststemning og godt humør at komme efter, når dørene åbnes til et godt tilbud, konkurrencer og selvfølgelig gratis fadøl og sodavand. Ud over lidt godt til ganen kan børnene få et billede med Loppen Louie, som også uddeler slikkepinde og krammere.
Hylderne bugner af friske designer varer, og med efteråret i vente, er der også rig mulighed for at gå på jagt efter varme striktrøjer, støvler, krus til varm kakao, udstyr til svampejagt og meget andet. Ikke mindst er der altid fyldt op på godt humør blandt personalet i butikken.
“Jeg glæder mig meget til en hyggelig og glædelig dag, og jeg elsker de mange lykønskinger, der kommer over weekenden. Der er altid gensyn med mange standlejere, som slår til på vores standleje-tilbud.” siger butikschef Tina Mathiassen.
For Tina er det anden gang, at hun skal fejre fødselsdag. Hendes første arbejdsdag var for præcis to år siden, da butikken åbnede dørene for allerførste gang. Dengang var Kirppu Valby den bedst besøgte og omsættende åbning i kædens historie.
“På bare to år er der sket meget – vi har fået stor opmærksomhed fra de unge, som kommer og prøver og køber tøj. Derfor har vi også fået et ekstra prøverum. For nylig fik vi desuden, ligesom resten af kædens butikker, vores egen kaffemaskine.”
I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene. Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 27 butikker, med flere på vej i 2024.
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar