Kirppu’s Esbjerg-åbning forsinkes med én måned

Kirppu’s åbning i Esbjerg oplever desværre en lille forsinkelse grundet leveranceudfordringer med dørpartiet. Åbningsdagen bliver nu den 23. november, men der åbnes for booking allerede på fredag den 20. september.

I Kirppu har man glædet sig siden starten af 2024 over at kunne offentliggøre nyheden om åbningen af butik nummer 29, som bliver i Esbjerg. Det har siden februar egentlig ligget fast, at åbningen skulle ske i oktober måned på Østre Gjesingvej 26, 6715 Esbjerg N.

Desværre har udfordringer med leveringen af elementer til det nye indgangsparti, der skal bygges, været skyld i, at man har måttet skubbe åbningen til den 23. november. Dette ændrer dog ikke på, at Kirppu åbner for bookinger af stande den 20. september, hvor åbningstilbuddet vil være aktivt fra.

Vi er naturligvis skuffede over at have meldt en åbningsdato ud og gjort alt klar, og så er det en dør, der skal spænde ben for vores tidsplan,” – udtaler Morten Bøjland, medstifter og CEO i Kirppu.

Ugen op til åbningsfesten vil det være muligt for alle, der har booket stand på åbningsdagen eller de 3 efterfølgende dage, at komme og sætte deres ting op på deres stande. Der vil ikke kunne handles i ugen op til, men Kirppus medarbejdere står klar med smilende service og højt humør til alle, der måtte komme forbi for bare at kigge, ville booke en stand eller sætte op.

”Vi sørger for god musik og fantastisk stemning i hele ugen op til, og når vi nu må skubbe åbningen, sørger vi for at købe ekstra meget fadøl, sodavand og popcorn, som naturligvis vil være gratis på åbningsdagen den 23. november for alle besøgende,” – fortæller Morten Bøjland, medstifter og CEO i Kirppu. ”Vi har oplevet en helt fantastisk interesse i Esbjerg, og vi glæder os helt vildt til at kunne åbne og byde Esbjerg og omegn velkommen i Kirppu Esbjerg”.

Åbningsfesten den 23. november starter klokken 10:00 og slutter klokken 17:00 i det gamle Elgiganten på Østre Gjesingvej 26, 6715 Esbjerg N.

Der vil på dagen være mulighed for at hilse på Kirppus maskot, Loppen Louie, og der vil være gratis is til de første 100 børn. Derudover vil der være en række konkurrencer, hvor det vil være muligt både at vinde gavekort og standleje i butikken.

‹ Forrige indlæg
Book stand

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar