• Bolig
  • Dame
  • Herre
  • Børn
  • Underholdning
  • Hobby og fritid
  • Andet
    Vælg en kategori for at se flere spændende underkategorier.
      Forslag
      • Et forslag
      Kategorier
      • Et forslag
      Produkter
      Se alle produkter

      Kirppu Ringsted flytter til nye lokaler

      Efter flere fantastiske år i vores nuværende butik er tiden kommet til at tage det næste skridt – Kirppu Ringsted flytter til nye, større og lækre lokaler! Vi rykker videre til klosterkrogen 3 og glæder os til at starte det nye kapitel. Den 14. december åbner dørene til vores nye lokaler – og det fejrer […]

      Efter flere fantastiske år i vores nuværende butik er tiden kommet til at tage det næste skridt – Kirppu Ringsted flytter til nye, større og lækre lokaler! Vi rykker videre til klosterkrogen 3 og glæder os til at starte det nye kapitel.

      Den 14. december åbner dørene til vores nye lokaler – og det fejrer vi med et brag af en flyttefest!


      Et nyt kapitel for Kirppu Ringsted

      Kirppu Ringsted har siden åbningen i 2015 været et populært mødested for både standlejere og kunder, der elsker at gå på opdagelse blandt tusindvis af spænende varer. Vores kunder kommer ikke kun for at gøre gode fund – de kommer også for at være en del af et fællesskab, hvor bæredygtighed og genbrug går hånd i hånd med hygge og fælles passion for gode historier i loppeguldet.

      Vi er glade for og stolte af, at interessen for genbrug er blevet så stor, at vi nu må rykke videre til større lokaler, for at starte det nye kapitel med plads til flere stande, nye kunder og fællesskab.

      Den nye butik ligger på klosterkrogen 3, 4100 Ringsted.

      Her sker det – sted, tid og aktiviteter 🎉

      Den sidste åbningsdag i de gamle lokaler på Nørregade er den 13. december, og allerede dagen efter slår vi dørene op til den nye butik på Klosterkrogen med en kæmpe flyttefest for hele familien:

      • Gratis forfriskninger, snacks og popcorn
      • Hoppeborg til de små
      • Besøg af vores søde maskot Loppen Louie, der vil dele balloner, slikkepinde og highfives ud

      Det bliver en dag i genbrugets og fællesskabets tegn, og vi glæder os til at se både nye og kendte ansigter.

      Vi ses til åbningsfesten!

      Sæt kryds i kalenderen – søndag den 14. december kl. 10-17 på klosterkrogen 3, 4100 Ringsted. Kom forbi, oplev de nye lokaler, deltag i festlighederne og gør et loppekup eller to. Vi glæder os til at fejre dagen sammen med jer – og til at byde jer velkommen i et endnu bedre Kirppu Ringsted!

      ‹ Forrige indlæg
      Book stand
      Næste indlæg ›
      LAD OS HOLDE KONTAKTEN

      Tilmeld dig nyhedsbrevet. Vi sender dig gode tips til dit salg og seneste nyt fra loppefronten.