Dæk det fineste julebord med sølvbestik, krystalglas og fint porcelæn. I blogindlægget her har Gitte fra Kirppu Aalborg dækket op til jul med fine varer fundet på standene i butikken. Bordet er dækket i en skandinavisk stil med romantisk islæt og fokus på de kølige julefarver. Vi synes, det er helt vildt fint – og fra opdækningen tager vi også tre gode tip til at gøre din julebordopdækning endnu mere herskabelig.
- Dæk op med kandelabre og lysestager i forskellige højder. De levende lys bidrager med noget romantik og de forskellige højder på kandelabrene giver et overdådigt udtryk.
- Kombinationen af krystalskåle og forskellige typer porcelæn skaber kontraster og moderniserer det fornemme udtryk.
- Mange glas giver mulighed for mange drikkevarer – og intet siger overdådighed, som et bredt udvalg af drikkevarer.
Alle tingene på billederne her er fundet på stande i Kirppu Aalborg, men kunne ligeså vel være fundet i en af vores andre butikker. Priserne på de forskellige ting er helt ned til 7 kroner stykket – og den samlede pris for hele denne flotte julebord opdækning lander kun på omkring de 1500 kroner.
Hvordan dækker du op til jul? 🤔 Er du blevet inspireret af Gitte’s fine julebord opdækning? Så kan du tage på togt efter de helt rigtige ting til din bordopdækning i din lokale Kirppu. Du kan finde din nærmeste butik ved at klikke her.
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar