Ses vi til åbningsfest i Randers på lørdag?

Nu er det lige om lidt, at vi slår dørene op i Randers! Randers får en ny destination for genbrug, når vi åbner dørene på lørdag den 22. marts. Åbningen fejres med et festligt arrangement fra kl. 10-17 på Marsvej 49A, hvor hele byen inviteres til at opleve det nye samlingspunkt for loppefund. Med næsten […]

Nu er det lige om lidt, at vi slår dørene op i Randers!

Randers får en ny destination for genbrug, når vi åbner dørene på lørdag den 22. marts. Åbningen fejres med et festligt arrangement fra kl. 10-17 på Marsvej 49A, hvor hele byen inviteres til at opleve det nye samlingspunkt for loppefund.

Med næsten 400 stande fyldt med genbrugsfund bliver vores nye butik i Randers et naturligt omdrejningspunkt for alle, der elsker at finde gode ting til gode priser – og i butikkerne kan man finde alt fra tøj og sko til boligindretning og samleobjekter.

Åbningsfest for hele familien

Åbningsdagen bliver en oplevelse for både store og små med konkurrencer, gratis fadøl og sodavand samt besøg af maskotten, Loppen Louie. Samtidig vil butikken være fyldt med unikke loppefund, så gæsterne kan gå på jagt efter spændende skatte.

“Vi oplever en stigende interesse for genbrug i hele landet, og vi glæder os til at byde alle velkommen i vores nye butik i Randers. Vores koncept gør det nemt for alle at sælge deres brugte ting og finde gode genbrugsfund – og vi håber, at mange vil kigge forbi til en hyggelig åbningsdag,” siger driftschef Pernille Seidenfaden.

Ryd op, sælg videre, find brugt – vær med

Allerede nu kan man begynde at rydde op i skabene og gøre klar til at sælge sine ting – for i forbindelse med åbningen har vi et helt særligt tilbud på standleje.

Kom og vær med til fejringen af vores nye Kirppu-butik i Randers lørdag den 22. marts fra kl. 10:00 til 17:00. Det bliver en dag fyldt med hygge, gode fund og sjove aktiviteter for hele familien.

 

Praktiske oplysninger:

  • Dato: Lørdag den 22. marts 2025
  • Tid: Kl. 10:00-17:00
  • Sted: Kirppu, Marsvej 49A, 8960 Randers
‹ Forrige indlæg
Book stand

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar