Vi åbner snart den første butik på Amager

Den 12. april åbner Kirppu Loppesupermarked vores 34. butik. Det sker i Kastrup – og den lokale opbakning er allerede stor. På Facebook-siden Kirppu Kastrup følger mere end 2300 allerede med. Når vi slår dørene op til en ny butik i Kastrup, markerer det samtidig vores første lokation på Amager. Med åbningen på Kirstinehøj 47A […]

Den 12. april åbner Kirppu Loppesupermarked vores 34. butik. Det sker i Kastrup – og den lokale opbakning er allerede stor. På Facebook-siden Kirppu Kastrup følger mere end 2300 allerede med.

Når vi slår dørene op til en ny butik i Kastrup, markerer det samtidig vores første lokation på Amager. Med åbningen på Kirstinehøj 47A fortsætter vi vores mission om at gøre genbrug nemt, tilgængeligt og økonomisk for både sælgere og købere.

Stærk vækst og øget fokus på genbrug

Lige siden starten i 2014 har Kirppu oplevet en tiltagende vækst. Konceptet, hvor privatpersoner kan leje en stand og sælge deres ting uden selv at være til stede, har vist sig at være populært over hele landet. Med åbningen i Kastrup kommer endnu flere københavnere tættere på muligheden for at handle og sælge genbrug.

“Vi er glade for at kunne bringe Kirppu til Amager og give endnu flere mulighed for at sælge deres brugte ting på en nem og overskuelig måde. Interessen for genbrug har været stødt stigende i mange år, samtidig med at behovet for convenience i en travl hverdag stiger. Med butikken i Kastrup giver vi endnu flere mennesker muligheden for at handle brugt og forlænge levetiden på sine ting,” siger driftschef Pernille Seidenfaden.

Kom og vær med til åbningsfesten

Amagerkanerne kan roligt begynde at rydde op i skabene, for lige om lidt kan man få fingrene i et godt åbningstilbud på standleje. Åbningstilbuddet lyder på 150 kr. pr. uge*. Grundet den store interesse for butikken i Kastrup åbner vi op for 24-timers tidligere adgang til online booking. For at få adgang kan man skrive sig op lige her.

Åbningen fejres med en fest for hele familien lørdag den 12. april fra kl. 10:00 til 17:00. På dagen vil der være konkurrencer med mulighed for at vinde flotte præmier, gratis fadøl og sodavand til alle besøgende, og børn kan glæde sig til at møde maskotten, Loppen Louie. Derudover vil butikken være fyldt med spændende loppefund, så gæsterne kan gå på jagt efter unikke varer fra de mange stande.

 

*Regler og vilkår gælder.

‹ Forrige indlæg
Book stand
Næste indlæg ›

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar