Bjørn Wiinblad: Historien bag

Den søde vase med damehovedet, Eva, som fås i adskillelige farver. Månedsplatterne som de fleste af os måske kender i sort-hvide, med sirligt malede kvinder og blomster. Hvis ikke du selv ejer noget fra ham, gør eller gjorde dine forældre eller bedsteforældre måske.

De fleste kender ham nok, nemlig Bjørn Wiinblad – en af vores lands største kunstnere, som både gjorde sig i keramik, malerier og tekstforfatning. En sand multikunstner.

EN KREATIV SJÆL BLIVER TIL

Bjørn Wiinblad blev født i København i 1918 – her boede han sammen med sine forældre og sin storesøster.

Wiinblad blev født ind en politisk familie. Og selvom det stod i kortene, at Wiinblad skulle føre den del videre i familien, så ville hans skæbne tage en anden drejning. Wiinblad interesserede sig nemlig slet ikke for politik og deslige, men var derimod en kreativ dreng med hang til at male, skrive og fortælle gode historier. Et farverigt hoved, der på ingen måde havde interesse for det mere borgerlige liv, som han ellers var født ind i.

Wiinblad havde en stor drøm om at blive kunstner, men hans far insisterede på, at han skulle have sig en rigtig uddannelse først. Så da Wiinblad var 17 år, startede han i lære som typograf, og tog herefter uddannelsen. Han hadede det, men han gjorde som der blev sagt, og færdiggjorde sin uddannelse, til sine forældres store lettelse. Det skulle senere hen også vise sig at være brugbart for ham, da han under sin uddannelse lærte at arbejde med store tomme lærreder. Og lave skitseringsarbejde ud fra allerede konstruerede ideer, eller kreative ideer fra sit eget hoved.

Året var 1940 og Wiinblad kunne ikke slippe tanken om kunsten, så da han havde færdiggjort sin uddannelse som typograf, blev han optaget på Det Kongelige Kunstakademi på Den Grafiske Skole. Efter at have arbejdet med det mere grafiske udtryk, kunne Wiinblad ikke længere undertrykke sit behov for at lege frit med kreativiteten, og begyndte her sin rejse med at male alfelignende kvinder og blomsteruniverser. Det var også her, at Wiinblad blev introduceret til keramikken af sin gode studiekammerat, Lars Syberg, i ca. 1943.

Syberg havde sit eget keramikværksted i Taastrup hvor Wiinblad kunne slå sig løs, når ikke han var på Kunstakademiet. Hans force var ikke formgivningen af keramikken, men derimod udsmykningen af den. Her kunne Wiinblad endelig få lov at udtrykke sit farverige og eventyrlige univers.

FRA UKENDT TIL ALLEMANDSEJE

Allerede et par år efter, debuterede Wiinblad med sin første udstilling i et lille galleri i København. Det tog herfra hurtigt fart, udstillingen blev et tilløbsstykke, og det skulle vise sig at være et godt sted at skabe nye kontakter, som kunne hjælpe ham videre på hans kunstneriske færd. Wiinblad fik her kontakt til Jacob E. Bang, som var kunstnerisk leder af Fajancefabrikken Nymølle, og det var netop her at Wiinblad blev stor. Der gik ikke længe og inden han så sig om, var hans værker; skåle, vaser, platter, fade, og kopper med hans personlige tegninger på, blevet allemandseje i det danske land. Hans værker var, nemlig modsat mange andre kunstneres, til at betale – og det var præcis det Wiinblad gerne ville opnå: At så mange som muligt skulle kunne nyde kunsten.

Wiinblad blev også den første kunstner herhjemme i Danmark, som udstillede sine værker i Illums Bolighus, tilbage i i 1961. En udstilling der fik meget omtale, og som uden tvivl har gjort hans værker endnu mere landskendte. Og ligeledes verdenskendte, da han i 1962 dekorerede Færgekroen i Tivoli, som også fik meget eksponering.

I 1965 malede og formgav Wiinblad de 12 månedsplatter, som de fleste af os nok kender et sted fra. Månedsplatterne, som findes i både sort-hvid og rød-hvid, er stadig at finde mange steder, bl.a. i genbrugsverdenen. Både nyproduceret, men også de gamle originale platter.

FRA LANDSKENDT TIL VERDENSKENDT

Meget skete i årene der gik.

Wiinblad flyttede ind i Det Blå Hus i Lyngby, som skulle vise sig at få stor betydning for ham, og som i dag stadig står som han forlod det, og fungerer som levende museum. Wiinblad lavede også en tedåse for Irma, og han blev også medejer af Fajancefabrikken Nymølle. Han nåede ligeledes at stå for indretningen af Restaurant Wiinblad i Tivoli. Og som noget af det sidste fik han tegnet den første juleplakat for Tivoli nogensinde.

En sjov note i Wiinblads eventyr, og som sagde noget om hans popularitet ude i verden, var dengang i 1981 hvor selveste Arnold Schwarzenegger udtalte:

”Jeg elsker Bjørn Wiinblad og har købt mange af hans ting, der præcis passer til mit blå soveværelse. Jeg foretrækker hans enkle ting, men alt i alt er jeg vild med ham, og hvis I ikke kan li’ ham i Danmark, så beviser det bare det gamle ord om, at en profet ikke er påskønnet i sit hjemland.”

Wiinblad gik bort i en alder af 87, og samme år blev Bjørn Wiinblads Fond stiftet. Fonden, som stadig eksisterer i dag, har til formål at yde støtte til værdigt trængende kunsthåndværkere. Samt drive museet, Det Blå Hus, i Lyngby. Som det ses, er Wiinblad uden tvivl en af Danmarks største kunstnere. Og hans værker lever stadig videre i bedste velgående. Hvad end det er som nyfortolkninger, eller de gamle originale værker som findes i mange hjem, i genbrugsbutikker og på loppemarkeder.

Bjørn Wiinblad findes ofte i Kirppu butikker i hele landet. Vil du starte loppejagten efter en ægte dansk designklassiker? En klassiker der har været med til at definere dansk designkunst i over 100 år? Så find din nærmeste Kirppu butik ved at klikke her.