GØR JULEN GRØNNERE: Simone’s fortælling

Langt de fleste danskere er i dag enige om, at vi bliver nødt til at gøre noget for miljøet. Men hvordan kan du holde en mere bæredygtig jul? Altså uden at lade det gå udover hyggen og traditionerne? Indtil jul vil vi komme med ugentlige fortællinger baseret på samtaler med vores kunder og guide dig […]

Langt de fleste danskere er i dag enige om, at vi bliver nødt til at gøre noget for miljøet. Men hvordan kan du holde en mere bæredygtig jul? Altså uden at lade det gå udover hyggen og traditionerne? Indtil jul vil vi komme med ugentlige fortællinger baseret på samtaler med vores kunder og guide dig til at få en mere bæredygtig jul. I disse fortællinger vil du høre helt almindelige danskeres bud på, hvordan man kan fejre genbrugsjul.

Simone Sinding guider til en mere bæredygtig jul

SIMONE SINDING, @SIMONESINDING

Mor til Luna, Ludvig & Lucca ☁️

Hvordan fejrer du jul?

Vi holder næsten jul hjemme hos os hvert år, og så skiftes børnenes bedsteforældre til at deltage. Jeg tror vores jul er meget almindelig og traditionel. Hvert år skal jeg (vi) besøge et af de lokale julemarkeder, det er så hyggeligt og stemningsfuldt. Blandt andet holder jeg af et julemarked der afholdes hvert år på den lokale togstation. Gavnø og Gisselfeldt julemarked er også ret fine.

En anden tradition, som måske ikke lyder så hyggelig, men som er, for os i hvert fald, er at tage på kirkegården hvert år til jul. Gerne juleaften. Og lægge en blomst hos dem vi savner, men ikke er her mere. Og ønske dem en glædelig jul.

Hvordan vil du beskrive din julepynt stil?

Min julepyntsstil skifter med indretningen. De følges ad. I år er den meget neutral, hvid og guld. Men generelt er min julepynt stil præget af håndlavet pynt og genbrug. Mit julebord er også lyst og simpelt. En god blanding af danske designklassikere, royal Copenhagen og Holmegaard. Og masser af lys. Det elsker jeg. I år tror jeg at jeg vil tilføje stofservietter.

Jeg samler på gamle juleplatter med de årstal som vores familiemedlemmer er født i. Jeg tror de første er fra 50’erne og den “nyeste” er fra 2000. Nogle er arvet fra min mormor og morfar og resten er fundet second hand. Så spiser vi ris-ala-mande af dem juleaften.  I år har jeg tilføjet gamle juleskeer med årstal også, dem er jeg dog langt fra færdig med at finde til alle i familien. Jeg fandt faktisk to i Kirppu for nylig. De er fra Meka Danmark. Det synes jeg er en hyggelig ting at samle på.

 

Hvad gør du for at holde en lidt mere bæredygtig jul?

Generelt køber jeg primært gammelt julepynt. Det kan både være i Kirppu, genbrug eller på diverse Instagramshops. Og så holder jeg som sagt, også af håndlavet julepynt, fx. “Insta by Domi” som hækler og syer julepynt i hånden. Vores kalenderlys er af soja-voks fra Åbenlys, da det har et lavt sod-tal, sammenlignet med almindelige stearinlys. Generelt er der kommet flere (mere) bæredygtige lys, LED-lys og bi-vokslys.

Har du et godt tip til, hvordan andre kan holde en lidt mere bæredygtig jul?

Køb genbrug og genbrug. Det kan også sagtens være julegaverne der er købt brugte. Især legetøj og den slags, bliver SÅ lidt slidt. Og så sparer man også en masse penge.

Hvad er dit forhold til genbrugs(jule)gaver?

Jeg er kun på gaver med min nærmeste familie, dvs. mine børn og min kæreste, min søster og børnenes bedsteforældre, oldemor og børnenes kusiner. Den sværeste at give gave er nok meget klassisk, men min far. Fordi han mangler jo ikke noget og mænd i den alder ønsker sig, og jeg citerer, “søde børn og strømper”. Jeg har købt kalendergaver til mine børn i genbrug. Ellers tror jeg faktisk ikke jeg har købt genbrugsgaver, men hvis jeg fandt det rigtige, kunne jeg sagtens finde på det.

Jeg har selv modtaget flere genbrugsgaver. For få år tilbage fik jeg en sukkerskål fra Bing og Grøndahl, og ja(!) jeg blev virkelig glad for den og overrasket.

Hvad ønsker du dig i julegave?

Jeg har ikke så mange ønsker i år. En hvid østers tallerken af ældre dato (ikke til at spise østers, blot fordi den er fin) og nogle smukke swirll glas. Og nogle lækre yogabukser da vi skal et par uger til Club La Santa Sport i det nye år.

 

Hvad er dit forhold til genbrug generelt?

Jeg elsker jagten, og at finde noget man ikke lige finder i enhver butik. Det giver personlighed til indretningen, uden at være meget kostbart.

Hvad er det bedste du har købt i Kirppu?

Det bedste jeg har købt til andre i Kirppu var nogle stjernemessing stager til små juletræslys. Jeg købte dem til min søster fordi hun havde set dem hos mig, også købt i genbrug, og derfor ønskede hun sig lignende. Det bedste jeg har købt til mig selv, er en lille fin glaslampe, den minder om det smukke murano, den var uden lampeskærm, så den har jeg selv tilføjet (se billede med lampe).

Har Simones historie også bragt loppetrangen op i dig? Så kan du finde din nærmeste Kirppu lige her. 

‹ Forrige indlæg
Book stand
Næste indlæg ›

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar