• Bolig
  • Dame
  • Herre
  • Børn
  • Underholdning
  • Hobby og fritid
  • Andet
    Vælg en kategori for at se flere spændende underkategorier.
      Forslag
      • Et forslag
      Kategorier
      • Et forslag
      Produkter
      Se alle produkter
      Stor nyhed

      På mandag åbner Kirppus nye webshop!

      Nu kan kunder i hele Danmark gå på jagt efter genbrugsfund hos Kirppu – både online og i vores fysiske butikker.

      For købere

      Sådan handler du

      Webshoppen er ikke længere kun et udstillingsvindue. Nu kan du lægge dine fund i kurven og betale online.

      Find dit fund

      Gå på jagt blandt genbrugsfund fra Kirppus butikker i hele landet – møbler, tøj, legetøj, bøger og meget mere.

      Læg i kurven og betal

      Betal sikkert online. Varen står også i vores fysiske butik, så vi bekræfter købet, når vi har fundet og kontrolleret den.

      Få den sendt eller hent den

      Vi pakker og sender varen til dig, eller du henter den i butikken. Køber du for over 499 kr., får du rabat på fragten.

      For standlejere

      Til dig som standlejer

      Vi har glædet os SÅ meget til at dele nyheden med dig! Med webshoppen tager vi næste store skridt sammen.

      • Endnu flere købere

        Dine varer kan nu findes og købes af kunder i hele Danmark – ikke kun af dem, der kommer forbi din lokale Kirppu-butik.

      • Vi klarer stadig salget

        Bliver en af dine varer solgt online, finder vi den på din stand, pakker den og sender den til køberen. Præcis som du kender det fra Kirppu.

      • Sådan kommer dine varer online

        Opret dine varer med billeder, pris og beskrivelse i Mit Kirppu. Varer på stande med webadgang kan købes online – læs mere om webadgang herunder.

      • Følg dine salg i Mit Kirppu

        Når en vare er solgt online, kan du se det i Mit Kirppu – lige ved siden af dit salg i butikken.

      Vi glæder os helt vildt til at tage dette næste skridt sammen med dig! 💚

      Og bare rolig, du slipper stadig for selv at stå for salget. Det klarer vi for dig.

      Vigtigt

      Webadgang: gratis nu – 10 kr. om ugen fremover

      Webadgang er det, der gør, at dine varer kan købes online. Har du booket og betalt din stand, har du fået webadgang gratis i hele din lejeperiode.

      Når du booker en ny stand, kommer webadgang automatisk med i bookingen og koster 10 kr. om ugen for en almindelig stand. Prisen afhænger af standtypen, så nogle pladser er billigere. Se alle priser

      Opdaterede handelsbetingelser

      I forbindelse med lanceringen har vi opdateret vores handelsbetingelser, så de tager højde for de nye muligheder med webshoppen. Vi opfordrer dig til at læse dem, så du er orienteret om ændringerne.

      Det vigtigste for dig som standlejer

      1. Når en kunde køber din vare online, er det Kirppu, der handler med kunden. Vi tager os af betaling, forsendelse, fortrydelse og klager.
      2. Billederne skal vise netop din vare, og beskrivelsen skal være rigtig – også fejl og skrammer. Skriv ikke telefonnummer, links eller lignende i teksten eller på billederne.
      3. Varen skal blive på din stand, så længe den er til salg online. Tager du den med hjem, skal du fjerne den i Mit Kirppu. Dine varer forsvinder fra webshoppen natten før din stand slutter.
      4. Online gælder prisen på hjemmesiden, og i butikken gælder prisen på prismærket. Sørg for, at de to passer sammen.
      5. Køberen har 14 dages fortrydelsesret, så en solgt vare kan komme retur – også efter din lejeperiode. Enten får du varen tilbage, og så får du ikke pengene for den, eller også beholder Kirppu varen, og du beholder pengene.

      Nu også for køberne

      Betingelserne gælder nu både for dig som standlejer og for dem, der køber – i butikken og på webshoppen. Alt står samlet ét sted.

      Lavet efter dansk forbrugerlov

      Betingelserne følger den danske forbrugerlovgivning og giver bl.a. 14 dages fortrydelsesret til købere i webshoppen.

      Læs betingelserne

      De nye handelsbetingelser træder i kraft mandag den 9. november 2026. Kan du ikke acceptere dem, skal du kontakte din lokale Kirppu-butik hurtigst muligt. Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte butikken.

      Nyt i Mit Kirppu fra mandag

      Betal og forlæng i Mit Kirppu

      Du behøver ikke længere komme forbi butikken for at betale eller forlænge din stand.

      Betal din reservation

      Har du reserveret en stand, kan du betale den direkte i Mit Kirppu – på mobilen eller computeren.

      Forlæng din stand

      Vil du blive lidt længere? Vælg antal uger på din booking i Mit Kirppu, og betal med det samme.

      Tak fordi du er en del af Kirppu. Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for dig – både som køber og som standlejer!

      De bedste genbrugshilsner
      Team Kirppu 💚