• Bolig
  • Dame
  • Herre
  • Børn
  • Underholdning
  • Hobby og fritid
  • Andet
    Vælg en kategori for at se flere spændende underkategorier.
      Forslag
      • Et forslag
      Kategorier
      • Et forslag
      Produkter
      Se alle produkter

      DIY – Kræmmerhuse af genbrugstekstiler

      Skab dine egne unikke kræmmerhuse med genbrugstekstiler, inspireret af den populære trend på Instagram og i boligmagasiner. Marlene Vinther guider dig gennem en enkel opskrift, hvor bluser, kjoler, sengetøj og hagesmække får nyt liv som julepynt. Perfekte til både juletræet og gaveindpakning

      Lav dine egne kræmmerhuse ud af genbrugstekstiler. Disse DIY kræmmerhuse hitter lige nu på Instagram samt i flere boligmagasiner. Hop med på bølgen og lav dine egne personlige og unikke kræmmerhuse. Perfekte til juletræet og gaveindpakning. Step-by-step bliver du guidet gennem denne fine opskrift på kræmmerhuse, lavet af Marlene Vinther (@krudseduller). I denne opskrift er en bluse, kjole, sengetøj og en hagesmæk blevet tryllet om til nyt fint julepynt.

      Tips og tricks inden du begynder:

      Print. Gå efter tøj og tekstiler med små print. Gerne Liberty inspireret blomsterprint. Disse tekstiler giver kræmmerhusene en unik og særlig hygge.

      Detaljer. Meget af det tøj du finder i Kirppu, har fine pynte- og kantbånd, som du kan genbruge til afslutningen af toppen samt den fine lille hank.

      Børneafdeling. Du finder mange fine og finurlige tekstiler blandt børnetøj. Jeg fandt bl.a. den smukkeste hagesmæk med blomsterprint, som nu er upcyclet til et kræmmerhus.

      Sådan laver du dine DIY kræmmerhuse:

      1. Brug en opsprætter til at frigøre pynte- og kantbånd på dine tekstiler. Ved tøj fjernes/klippes syninger, elastik, knaphuller mm. af, så du har ”rene” stykker stof at arbejde med.DIY kræmmerhuse step 1
      2. Stryg dine tekstiler så der ikke er fold og krøller. Stryg derefter vlieseline på stoffet. Vlieselinen er med til at afstive tekstilet, så du opnår et pænere slutresultat.Step 2
      3. Lav en skabelon til dine kræmmerhuse. Brug en tallerken eller passer til at tegne en cirkel. Del derefter cirklen op i fire lige store dele. Du skal bruge én af disse til at tegne dine kræmmerhuse.Step 3-9
      4. Tegn skabelonen ovenpå vlieselinen og klip nu kræmmerhusene ud.
      5. Sy kantbånd langs den buet kant.
      6. Fold kræmmerhuset på midten. Sørg for vrangen er ud af. Sy ned langs kanten.
      7. Ved retsiden ud.
      8. Hanken: Klip 12 cm kantbånd og sy langs kanten.
      9. Sy hanken på.

      Opskrift og foto: Marlene Vinther /@Krudseduller

      Er du klar til at give dig i kast med Marlene Vinthers fine opskrift på DIY kræmmerhuse? Så find en Kirppu nær dig lige her.

      ‹ Forrige indlæg
      Book stand
      Næste indlæg ›

      Ingen kommentarer

      Skriv en kommentar


      LAD OS HOLDE KONTAKTEN

      Tilmeld dig nyhedsbrevet. Vi sender dig gode tips til dit salg og seneste nyt fra loppefronten.