Earth Overshoot Day

Earth Overshoot Day markerer, hvornår et land har opbrugt sine ressourcer for året. I Danmark har vi desværre en tidlig Overshoot Day, hvilket betyder, at vi bruger langt flere ressourcer, end Jorden kan genskabe. Her er nogle enkle måder, du kan reducere dit tøjforbrug på:

Earth Overshoot Day

Kender du udtrykket? Earth Overshoot Day markerer den dag et land har opbrugt sin ressourcekonto. Dvs. naturressourcer som befolkningen efterspørger såsom madvarer, byggematerialer, benzin, tøj osv. Ressourcer der på papiret skulle vare et helt år. Jo senere på året et land har sin Overshoot Day, des bedre har landet været til at mindske sit forbrug, genanvende og have mindre spild.

Lad os bare sige det som det er – den ”konkurrence” vinder vi ikke i Danmark. Faktisk har vi haft en skidt placering de sidste ti år. Fra den 28. marts har vi i Danmark brugt flere ressourcer end Jorden naturligt kan nå at genskabe, inden året er omme. Vores forbrug her i landet er altså så stort, at det ville kræve mere end fire planeter af jordens størrelse for, at naturen ville kunne følge med Danmarks forbrug alene. Det er meget. Overforbruget og spildet er enormt, og vi er simpelthen for dårlige til at spare, genbruge og udnytte det vi har. Alt for meget bliver smidt ud.

MEN HVOR KAN VI SÅ STARTE?

Det kan sommetider virke helt uoverskueligt, da vi er så vant til at leve efter de standarder vi gør, fordi vi altid har gjort det. Og forandringer og ændringer af rutiner er bare rigtig svært, for rigtig mange mennesker. Også selvom lysten til at skrue ned er tilstede. Vi har herunder valgt at gøre det lidt lettere for dig, ved at komme med nogle tips til, hvordan du relativt hurtigt og nemt kan mindske dit forbrug af fx tøj. Noget vi alle sammen bruger – og noget vi bruger og køber meget af.

HVORDAN DU KAN MINDSKE DIT TØJFORBRUG

En god øvelse er at lægge alt dit tøj ud på sengen eller gulvet. Sortér tøjet og tag et kig på det. Skab dig et overblik over hvor meget du reelt har. Er der noget du med det samme kan se, at du ikke kan eller har lyst til at bruge mere? Læg det i en bunke for sig, kør det i genbrugen, smid det i en tøjcontainer eller sælg det hos os i Kirppu. Mulighederne er mange, og du kan vælge det der passer dig bedst, så længe det ikke bare bliver smidt ud. Nu skulle du gerne stå tilbage med en garderobe som du har lyst til at gå ombord i, og som giver dig et godt udgangspunkt for en god og anvendelig hverdags- og festgarderobe. Når du har fået det fulde overblik, og tøjet igen er tilbage i skabet, er der her fire gode tips til hvordan du fremover kan gribe din eksisterende garderobe an. Men også fremtidige tøjkøb. Og dermed gøre noget for at mindske ressourceforbruget.

Køb kvalitetstøj

Når du køber tøj, så prøv at fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Køb tøj, der er lavet af gode materialer, som holder længe, og som du kan bruge i mange år. Det kan også være en god idé at købe klassiske styles, som ikke går af mode, så du kan bruge dem år efter år.

Byt tøj med venner eller familie

Du kan organisere en tøjbytteaften med dine venner eller familie. På den måde kan I dele jeres tøj med hinanden og få noget “nyt” uden at købe nyt tøj. Det er også en god måde at få ryddet op i garderoben på.

Reparer tøj i stedet for at købe nyt

Hvis dit tøj går i stykker, så prøv at reparere det i stedet for at købe nyt. Hvis du ikke selv kan reparere det kender du måske en der gør, eller du kan tage det til en skrædder eller en syerske. På den måde kan du forlænge levetiden på dit tøj.

Lav dit eget tøj

Hvis du er god til at sy, kan du prøve at lave dit eget tøj. På den måde kan du skabe tøj, der passer perfekt til dig, og som du vil elske at have på. Du kan finde mange gode opskrifter og tutorials online, og du kan også tage et kursus i at sy.

Så – er du blevet inspireret og har du måske lyst til at tage første skridt og sælge ud af det tøj du ikke bruger mere. Eller vil du gøre dig gode brugte køb, når du mangler det helt rigtige i dit klædeskab. Så find dit nærmeste Kirppu loppesupermarked her. Jorden har brug for, at vi alle gør lidt. For hvis vi alle gør lidt, kan vi forhåbentlig være med til at sænke hastigheden på vores markante forbrug i Danmark. Og dermed ikke opbruge vores ressourcekonto med samme hastighed, som vi gør nu.

Sammen kan vi gøre en forskel.

 

‹ Forrige indlæg
Book stand
Næste indlæg ›

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar