Kähler: Historien bag

Kähler er måske mest kendt for sine ikoniske, stribede vaser fra Omaggio-serien, men historien bag dette designikon er både dyb og fascinerende. Fra sin grundlæggelse i 1839 har Kähler leveret håndlavet keramik i verdensklasse og skabt tidløse klassikere, der fortsat pryder moderne hjem. Lad os dykke ned i Kählers historie og opdage, hvordan de har formået at forblive relevante gennem århundreder.

Kähler genbrug

Striber, striber, striber…

Var du en del af hypen med den kobberstribede vase for nogle år tilbage? Omaggio-serien med de håndmalede striber – sådan kender du måske bedst designikonet Kähler, som i dag er en del af Rosendahl Design Group. Vasen blev nærmest allemandseje, og hvis ikke i kobberstribet, så i en af de mange andre skønne farver.

TILBAGE TIL FORTIDEN

Kähler blev grundlagt tilbage i 1839 af Herman J. Kähler – helt nøjagtigt for 184 år siden. En gammel familiedrevet virksomhed med stolte, sanselige, håndlavede designtraditioner. Da Herman J. Kähler gik på pension i 1872, var det hans to sønner Herman A. Kähler og Carl F. Kähler som overtog virksomheden. Carl fortsatte keramikproduktionen, mens det var Herman der formåede at sætte produktionen på verdenskortet. Kähler udviklede sig hurtigt til at blive en form for designkollektiv, hvor kunstneriske samarbejder kunne udfolde sig, og ikoniske værker blev skabt. Den tradition føres stadig videre i dag, hvor Kähler løbende skaber smukke vaser, skåle og stager sammen med nogle af de dygtigste kunsthåndværkere. Kähler-værkstedet var i 1800- og 1900-tallet samlingspunkt for mange af tidens største danske kunstnere. Personer som Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi og Kai Nielsen har alle sat deres aftryk på det, som i dag udgør DNA’et i Kählers design.

MALERDAMERNE

Måske har du hørt om de kendte Malerdamer? Talentfulde kvinder som var dygtige til at male med sikker hånd og sikre øjne. Og som formåede at male præcist og elegant på vaserne. Hvert et penselstrøg blev ført af Malerdamernes hænder, hvilket gav et charmerende og unikt udtryk. Det er faktisk en tradition der stadig bliver videreført i dag, bl.a. i den stribede Omaggio-serie, hvor hver håndmalet stribe giver dybde og personlighed til vasen. Vi tænker nok ikke altid over hvor stort et arbejde der bliver lagt i at skabe kunst, som vi kan nyde ude i vores hjem.

MERE END BARE STRIBER 

Kähler er mere end den folkekære stribede Omaggio-serie, som vi kender så godt i Danmark. Måske kender du også de fine lyshuse i forskellige størrelser, som kan pynte fint i vindueskarmen og lyse selv den mørkeste dag op? Eller de flotte rillede vaser i organiske former og smukke farver. Serien er designet af Svend Hammershøi og inkluderer også service, kander og stager.

Kählers logo HAK, som står i bunden på alle gamle og nye designs, er ligeledes designet af Svend Hammershøi. Det repræsenterer ægthed, autencitet og originalitet, og står for Herman August Kähler. Manden der gjorde Kähler verdenskendt ved sine mange deltagelser i udstillinger verden over.

Hos os i Kirppu er vi glade for Kähler – det samme er vores mange søde kunder. Er du på udkig efter det ikoniske design? Så kom forbi en af vores 24 butikker rundt om i landet, og du er næsten garanteret at kunne gøre dig et fantastisk køb af deres ikoniske vaser.

Find din nærmeste Kirppu butik ved at klikke her.

‹ Forrige indlæg
Book stand
Næste indlæg ›

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar