Månedens kreative genbrugsidé
Smukke glasstager

Det er mørkt udenfor, og vi får lyst til at hygge indendøre og lade roen sænke sig. Det er den tid, hvor vi hiver stearinlysene (eller LED-lysene) frem – og vi har en sjov og nem idé i ærmet, hvis du synes, stuens lysestager trænger til et nyt pift. Du kan nemlig selv kreere et […]

Det er mørkt udenfor, og vi får lyst til at hygge indendøre og lade roen sænke sig. Det er den tid, hvor vi hiver stearinlysene (eller LED-lysene) frem – og vi har en sjov og nem idé i ærmet, hvis du synes, stuens lysestager trænger til et nyt pift. Du kan nemlig selv kreere et par smukke glasstager ud af gammelt glas, som du enten finder i gemmerne eller i genbrug.

Vi har lavet en lille DIY til dig:

Gå på jagt i gemmerne eller i genbrug efter glas i fine farver og sjove former, som kan sættes sammen til smukke lysestager.

DU SKAL BRUGE

• Glas i forskellige farver og former
• Lim til glas

SÅDAN GØR DU

Saml en bunke gamle glas i flotte farver. Det kan være alt fra vandglas og vinglas til små glastallerkener, fyrfadsstager eller mindre vaser. Prøv dig frem ved at stable de forskellige glas til flotte skulpturer. Når du synes, du har en fin formation, limes stagerne sammen med glaslim. Lav gerne flere forskellige stager, der kan stå sammen og pynte.

TIP!

Hvis du vil sætte flere glasstager ved siden af hinanden i en lille gruppe, så er det en god idé at lave dem i forskellige højder og tænk gerne i kontraster, så nogle stager er mørke og andre er lyse. Det gør det nemmere at nå frem til en spændende og smuk samling, som vil pynte rigtig flot.

DEN SIDSTE DETALJE

Til allersidst, når lysestagerne er samlet og limen er tør, mangler du kun at købe nogle lys og finde ud af, hvor de skal stå. Måske i vinduet, måske på en lille kommode eller hvad med på en lille svævehylde over sofaen?

FIND INSPIRATION I KIRPPU

Hvis der er noget, vi ser meget af i Kirppu, så er det glas i alle former og farver. Faktisk er glas noget af det, vi bruger allermest i vores udstillinger, for er der noget det kan, så er det at pynte! Så gå på jagt i Kirppu og tænk ud af boksen, når du skal sammensætte dine egne smukke glasstager.

VIDSTE DU…

… at du kan følge hver enkelt Kirppu-butik på Facebook og se et lækkert udvalg af deres ting og sager, som er i butikken lige nu? Find butikkens side på facebook.dk/kirppudinbutik

 

‹ Forrige indlæg
Book stand
Næste indlæg ›

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar