Månedens kreative genbrugsidé
Smykketræ af genbrugsguld

Det er rart at have et sted at opbevare sine smykker, så de er nemme finde – og så gør det jo heller ikke noget, hvis smykkerne tager sig godt ud og pynter lidt, når de ikke er i brug. Vi har lavet en guide til, hvordan du kan lave et smykketræ af genbrugsguld, som […]

Det er rart at have et sted at opbevare sine smykker, så de er nemme finde – og så gør det jo heller ikke noget, hvis smykkerne tager sig godt ud og pynter lidt, når de ikke er i brug. Vi har lavet en guide til, hvordan du kan lave et smykketræ af genbrugsguld, som både er helt unikt og ganske smukt.

Vores lille DIY til dig:

Lav et fint smykketræ ud af en lille skål eller tallerken og et plastikdyr fra legetøjskassen.

smykketræ af genbrugsguld DU SKAL BRUGE

• Lille skål eller underskål
• Plastikdyr
• Limpistol
• Spraymaling

SÅDAN GØR DU

Lim et plastikdyr fast i bunden af skålen med limpistol. Hvis det f.eks. er en hest, så lim den, så den står på bagbenene. Lad det tørre helt, og dæk derefter det hele med spraymaling. Brug et underlag, f.eks. en gammel papkasse, så du ikke rammer noget, når du spraymaler, og husk altid at gøre dette udendørs. Giv det et par gange, så malingen dækker.

TIP!

Du kan også vælge at give plastikdyret en anden farve end skålen, men så skal du huske at male det for sig selv først, inden du sætter det fast i bunden af skålen.

DEN SIDSTE DETALJE

Når smykketræet er samlet, er det tid til at finde dine smykker frem. Hæng mindre ting som øreringe og ringe på dyret og læg armbånd og større ting i skålen. Sæt smykketræet et sted, hvor det kan ses, så det rigtig kommer til sin ret som det unikke kunstværk, det er.

FIND INSPIRATION I KIRPPU

Det bugner altid med dyrefigurer i alle afskygninger i Kirppu – om det er i træ, plastik, metal, glas… you name it, we’ve got it. Og hvem ved, måske bliver du inspireret til at bruge noget helt andet, end hvad vi lige har fundet på! Uanset hvad er vi sikre på, at dit smykketræ af genbrugsguld nok skal blive noget helt særligt.

VIDSTE DU…

… at du kan følge hver enkelt Kirppu-butik på Facebook og se et lækkert udvalg af deres ting og sager, som er i butikken lige nu? Find butikkens side på facebook.dk/kirppudinbutik

‹ Forrige indlæg
Book stand
Næste indlæg ›

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar